Natur og teknologi i indskolingen: sådan skaber lærere nysgerrige naturfaglige elever

Naturfaglig dannelse starter tidligt. Allerede i 0.-3. klasse møder eleverne faget natur og teknologi indskoling, hvor de første små spirer til naturforståelse, kritisk tænkning og teknologisk nysgerrighed bliver sået. Mange lærere oplever dog, at det kan være en udfordring at forene faglige mål, praktiske aktiviteter og en hverdag med begrænset tid til forberedelse. Her kan strukturerede forløb og enkle, hands-on aktiviteter gøre en stor forskel for både elever og lærere.

Hvad kendetegner god natur og teknologi i indskolingen?

God undervisning i natur og teknologi for de yngste handler ikke kun om at lære fagord og kunne svare rigtigt. Undervisningen fungerer bedst, når eleverne oplever, at faget hænger sammen med deres hverdag. De skal kunne mærke vinden, se regnbuen, undersøge insekter i skolegården og stille spørgsmål til alt det, de møder.

En enkel måde at beskrive god undervisning i natur og teknologi i indskolingen på er:

Natur og teknologi i indskolingen fungerer bedst, når undervisningen er undersøgende, konkret og tæt på elevernes hverdag, så de både forstår og kan bruge naturfaglig viden i praksis.

Nogle centrale kendetegn går igen i de mest velfungerende forløb:

– Hverdagsnære temaer som årstider, kroppen, vejret, kæledyr eller havets dyr.
– Korte, overskuelige aktiviteter, hvor eleverne hurtigt kommer i gang med at undersøge, bygge, måle eller sortere.
– Gentagelse og variation, så de samme færdigheder trænes i nye sammenhænge.
– Fælles sprog i klassen, hvor ord som sanser, vejr, kredsløb eller dyr og planter bruges naturligt i dialogen.

Når læreren tager udgangspunkt i noget, eleverne kender, bliver det lettere for dem at koble ny viden på. Et forløb om vejret kan fx starte med, hvad de havde på af tøj om morgenen, og hvorfor. Et forløb om kroppen kan tage udgangspunkt i, hvad der sker med pulsen, når de løber i skolegården.

Konkrete ideer til temaer, der fanger indskolingselever

Mange lærere oplever, at det er nemmere at få ro, fokus og engagement, når eleverne arbejder med tydelige temaer og faste rutiner. Færdiglavede forløb kan hjælpe med at holde den røde tråd og sikre progression, men indholdet kan stadig være legende og kreativt.

Eksempler på temaer, der typisk fungerer godt i indskolingen:

– Dyr og natur tæt på: forløb om skovens dyr, bondegården, havets dyr eller insekter, hvor eleverne både tegner, læser, skriver små fakta og laver undersøgelser udenfor.
– Årstider og vejrfænomener: forløb om efterår, vinter, forår og sommer eller om vejret og vandets kredsløb. Her kan eleverne føre små vejr-dagbøger, måle nedbør eller lave simple eksperimenter med fordampning og kondens.
– Kroppen og sundhed: temaer om kroppen, sanserne eller krop og træning, hvor eleverne undersøger puls, muskler og kost gennem aktiviteter, lege og enkle forsøg.
– Teknologi i børnehøjde: fx forløb om robotter, opfindelser eller kommunikation, hvor eleverne arbejder med enkle programmeringsøvelser, bygger modeller eller undersøger, hvordan vi sender beskeder til hinanden.

En vigtig pointe er, at naturfag ikke kun er ude i skoven. Naturfag handler også om hverdagen i hjemmet, i byen og i skolen. Når en klasse fx arbejder med affald og bæredygtighed, kan de både sortere affald på skolen, kigge på skraldespande i lokalområdet og tale om, hvad der sker med affaldet bagefter.

Sådan kan lærere gøre natur og teknologi mere overskuelig

En gennemgående udfordring for mange lærere er tid. Tid til at finde materialer, planlægge undersøgelser og sikre, at undervisningen rammer de fælles mål. Flere vælger derfor at bruge gennemprøvede forløb, hvor både opgaver, lærerark og elevmaterialer er klar til brug.

Tre greb går igen, når natur/teknologi bliver overskuelig i en travl hverdag:

– Årsplaner og tydelige forløb
En struktureret årsplan med temaer som vejret, årstiderne, kroppen, dyr og levesteder eller simple eksperimenter gør det lettere at se, hvad eleverne møder hvornår. Det skaber ro for både lærer og elever, at de ved, hvad der er næste skridt.

– Små praksisnære undersøgelser
Når undersøgelser kan gennemføres på 20-30 minutter med få materialer, bliver det lettere at få dem til at fungere i en almindelig lektion. Det kan være at undersøge, hvilke materialer der flyder eller synker, måle skygger i skolegården eller teste, hvordan sæbe fjerner bakterier.

– Materialer, der kan bruges igen og igen
Arbejdsark, opgavekort og enkle eksperimentbeskrivelser kan genbruges eller justeres en smule til forskellige klassetrin. Det reducerer forberedelsestiden og skaber genkendelighed for læreren.

Indskolingselever lærer bedst, når de både hører, ser, gør og taler om stoffet. Derfor vælger mange lærere materialer, hvor der er en god blanding af:

– fælles klassesamtaler med billeder eller små tekster
– individuelle eller makker-opgaver med kort tekst og konkrete opgaver
– praktiske aktiviteter, hvor eleverne må undersøge med hænderne
– små opsamlinger, hvor eleverne sætter ord på deres resultater

På den måde får elever med forskellige styrker mulighed for at byde ind, og flere får en oplevelse af faglig succes.

Hvor kan lærere finde færdige forløb og materialer?

Lærere, der søger inspiration og færdige forløb til natur/teknologi i både indskoling og mellemtrin, bruger ofte digitale platforme med specialiserede materialer. Her kan de typisk finde:

– årsplaner tilpasset klassetrin
– komplette temaforløb med lærervejledning
– elevark, billedmaterialer og opgavekort
– idéer til udeaktiviteter og eksperimenter

En af de aktører, der arbejder målrettet med dette område, er virksomheden naturfagene.dk. Her findes et bredt udvalg af materialer, forløb og ideer, som er særligt udviklet til natur/teknologi og naturfag fra indskoling til mellemtrin. Forløbene er bygget til at gøre undervisningen mere levende for eleverne og mere overskuelig for læreren, uden at gå på kompromis med fagligheden.